Gips Recycling A/S har en overordnet miljøpolitik som sikrer, at firmaets forretningsgrundlag opfyldes, hvor der hele tiden tilstræbes en systematisk tilgang til arbejdsmiljøforholdene på firmaets arbejdspladser. Der er opsat følgende mål:
- Da Gips Recycling er en miljørigtigt recyclingvirksomhed, har miljøet netop en central rolle i hverdagen, hvor vi ved vores aktiviteter vurderer det eksterne og interne miljø, arbejdsforholdene og konsekvenserne på pladsen.
- Vi vil sikre, at vores arbejdsmetoder belaster vores medarbejdere og omgivelser mindst muligt. Dette sikres gennem grundig oplæring, miljøtiltag og eventuelt nye investeringer.
- Vi vil som minimum overholde de krav og forventninger, der stilles af de overordnede myndigheder overfor miljøet og vores produkter.
- Vi fører en åben dialog med vores interessenter - kunder, gipsfabrikker, myndigheder, medarbejdere, leverandører af råmaterialer, leverandører af hjælpestoffer og energi m.m. - for at sikre at alle relevante interesser imødekommes.
- Virksomheden forsøger til stadighed at optimere alle arbejdsprocesser, forbedre genanvendeligheden af gipspladerne og forbedre miljøstyringssystemet både via åbne dialoger med implicerede parter og skriftlig dokumentation.
- Gips Recycling´s ledelse har et stort engagement og ansvarsfølelse for at miljøpolitikken både overholdes og løbende optimeres.
|